Året der gik - 2021

Endnu et år er allerede ved at være omme, og traditionen tro vil jeg her komme med en opsummering af mit 2021. Jeg ved godt, jeg nærmest ikke rigtig har fået blogget, men altså, der er jo alligevel sket en del, så håber I vil læse med. 

Januar: 

• Vores udlejere i Vamdrup valgte at sætte huset, vi boede i til salg. Selvfølgelig var det irriterende, men trods alt ikke mere, end at vi straks gik i gang med at lede efter noget andet, for min angst kombineret med det at vi kunne risikere, at der kom folk rendende hele tiden og skulle se huset, det fungerede ikke helt. Vi havde alligevel snakket om, at vi gerne ville have noget andet på et tidspunkt, fordi der var for mange hængepartier i huset i Vamdrup, der ikke blev lavet. Og det var trods alt ikke vores opgave at udbedre alle fejl og mangler. Og vores nabo udøvede simpelthen sådan chikane på os, og vores udlejer var ligeglade, så længe de fik huslejen. 
• Vi blev enige om, at vi ville til Kolding og bo, hvis ikke vi kunne finde noget i Vamdrup. Og vi var rundt og kigge, samtidig med at vi tjekkede samtlige boligsider på nettet. 
• Mine forældre fik solgt deres hus, og min bror og jeg kunne se frem til at sige farvel til vores barndomshjem. 
• Vi gik i gang med at rydde op og pakke alt ned, vi ikke regnede med at komme til at bruge sådan lige med det samme (vi havde jo også 163 m2, så der var noget at sortere og pakke ned). Samtidig skulle det gøres, så vi ikke synligt viste, at vi pakkede ned, for vi gad ikke alle spørgsmål fra nysgerrige sjæle. 
• Der kom en lille bitte smule sne, men ikke noget, der var værd at prale af. 

Februar: 

• Hjemme ved mine forældre startede nedpakningen for alvor. Det var lidt underligt at se mit barndomshjem pakket ned bid for bid. 
• Vores boligsøgning tog også lidt mere fart, da vi fik omkranset området, vi ville bo i, og vi derfor kunne søge lidt mere intenst.
• Der kom sne, og Silas og Niclas kom ud og kælke. Og de ELSKEDE det. 
• Begge drenge var til fastelavn i hhv vuggestue og børnehave, og Silas blev Katteprins (det kalder de det på hans stue). Han var så stolt, da han kom hjem med kronen. 
• Al beskæftigelsesindsats var fortsat suspenderet, så der blev ikke etableret nogen praktik, og jeg havde derfor "kun" mine samtaler med min behandler at koncentrere mig om. 
• Bent kom i gang med lastbilkørekort, så jeg havde atter mine formiddage for mig selv. 

Marts: 

• Jeg kom ind i en rigtig god rytme med at komme ud og gå hver eneste formiddag, når jeg havde kørt Bent på kursus og drengene var afleveret i institution. 
• Min bror havde fødselsdag, og selvfølgelig skulle den sidste fødselsdag på Bekkasinvej fejres. Mine forældre skulle være ude 1. maj, så vi vidste jo godt, at tiden derhjemme var begrænset. Min bror ledte også efter noget at bo i, men det var svært at finde en 1- eller max 2 værelses lejlighed, der var til at betale. 
• Vi blev tilbudt, hvad vi mente, var vores drømmebolig, og det blev kun bekræftet, da vi var ude og se den. Vi endte så med at takke ja, og fik den så også. 
• Min mor skulle på Odense Sygehus, så Silas og jeg tog med toget til Kolding og kørte med hende. Det var Silas' første togtur, og han var så stolt og nød det til fulde. For lige at sætte kronen på værket, tog vi så bussen nede fra byen, så det var dobbelt op på glæde. 

April: 

• Det blev påske, og vi holdt en påskefrokost i huset på Bekkasinvej. En perfekt form for afslutning på det kapitel, som involverede det hus, vi alle havde været en del af. 
• Jeg havde fødselsdag og vi fejrede det midt i flytterod. 
• Alt gik i orden med indskuddet til det lækre rækkehus, som vi flyttede ind i i Kolding. Helt nybygget og beliggende helt perfekt. 
• Mine forældre fik nøglerne til deres rækkehus midt i april, og så begyndte de at flytte. 
• I slutningen af måneden fik vi nøglerne til rækkehuset, og vi flyttede, og kunne dermed starte helt forfra et nyt sted. 
• Min bror flyttede samme dag, som Bent og jeg fik nøglerne til vores rækkehus, og vi fik også hurtigt flyttet ham. 

Maj: 

• Huset i Vamdrup blev rengjort og nøglerne afleveret. 
• Vi kom godt på plads i vores nye hjem. Og vi fortrød det ikke et sekund. Vi har fra starten følt os så godt hjemme i "vores nye" kvarter. 
• Vi tilbragte en masse timer ude på vores lækre terrasse. Vi manglede kun at få lagt nogle fliser i det sidste, og så var det helt på sin plads. 
• Silas smed sutten, og han var så stolt. 

Juni: 

• På Fars dag valgte vi at tage ned i Legeparken sammen med min bror. Det var en rigtig hyggelig dag, og drengene hyggede sig. Vi tog herhjem om aftenen og fik lidt godt at spise. 
• Vi fik lagt fliser i den sidste del af terrassen, og den blev flittigt brugt. 
• Vi fandt en skøn legeplads ikke ret langt fra, hvor mine forældre bor, og den blev flittigt brugt sommeren igennem. Det er rigtig hyggeligt derhenne, og drengene elsker det.
• Bent fik arbejde som vikar, og det indebar at vi skulle tidligt op om morgenen for at han kunne møde på arbejde kl. 7 (ca en halv times køren frem og tilbage).

Juli: 

• Niclas startede i børnehave, og det var en pænt hård opstart. Efter en lille uge, gik størstedelen af det faste personale på ferie, og det indebar at han havde svært ved at finde sig til rette, og jeg havde en del ekstra køren til Vamdrup og hjem igen, netop fordi jeg skulle hente Niclas efter "kun" 2 timer. Men vi klarede det. 
• Det var sommer, og vi tilbragte en del timer udendørs.
• Niclas havde fødselsdag, og han blev selvfølgelig fejret på behørig vis. 
• Onkel forærede drengene et badebassin - til stor glæde for os alle. 
• Jeg startede i praktik på et industrivaskeri i min vej til at blive afklaret til fleksjob. 

August: 

• Min far havde fødselsdag, og han skulle fejres. 
• Silas og Niclas havde 3 ugers ferie, hvor der virkelig blev afprøvet grænser. 
• Bent og jeg fejrede vores 9 års bryllupsdag.
• Silas havde fødselsdag og fyldte 4 (!!!) år. Han blev selvfølgelig også fejret efter alle kunstens regler. 
• Min mor havde sørme også fødselsdag, og naturligvis var vi også hjemme og fejre hende. 

September: 

• Bent fik en fastansættelse, der dog viste sig at være dårligere lønnet end at være på dagpenge. 
• Vi var i Madsby Legepark sammen med mine forældre og min bror, og drengene nød det i fulde drag. Sjældent har man set dem hygge sig så meget, og de var pænt trætte, da vi kom hjem.
• Jeg måtte stoppe min praktik, da den simpelthen var for mentalt udfordrende. Den ødelagde mere end den gjorde gavn for helbredet. 

Oktober: 

• Vi var med Bents arbejde i Glad Zoo, og selv om det regnede, så havde vi en fantastisk hyggelig dag. Folk var glade, og drengene hyggede sig med at kigge på en masse nye dyr. 
• Bent havde fødselsdag, og vi holdt en stille og rolig fødselsdag for ham.
• Corona'en begyndte igen at spøge, og det medførte forskellige restriktioner, også ude i børnehaven. 
• Jeg kom med i forældrebestyrelsen ude i børnehaven - hvem skulle have troet, at jeg frivilligt ville melde mig til sådan noget. 
• Silas begyndte projekt blefri, og det gik over al forventning. 

November: 

• Endelig kom det så vidt, at vi kunne begynde at pynte til jul i vores nye hjem. Og jul - det blev det. 
• Det var Mortens Aften, som vi holdt herhjemme ved os. Det var en rigtig hyggelig aften med god mad og godt selskab. 
• Mine forældre havde 42 års bryllupsdag. 
• Vi fik stille og roligt styr på de fleste julegaver. 
• Jeg begyndte at gå til banko sammen med min mor - noget af en udfordring med min angst, men jeg klarede det. 
• Jeg var til det første bestyrelsesmøde i børnehaven. 
• Silas, Niclas, Bent, jeg, min mor og min bror var nede i byen og se, da julemanden ankom. Det var nu egentlig meget hyggeligt - og drengene hyggede sig. 
• Det blev 1. advent, hvor vi traditionen tro, havde julehygge her ved os. Det var rigtig hyggeligt. 
• Silas og hans stue i børnehaven pyntede juletræ ude i ABC Lavpris i Vamdrup. Det var en stolt dreng, som viste os det, og vi var stolte af, at vores søn havde gjort det. 

December: 

• December kom med alt, hvad det indebar. 
• Vi formåede at hygge max herhjemme, for vi var klar med alt inden 1. december. 
• Bent arbejdede atter som vikar, og havde derfor lidt skiftende arbejdspladser. 
• Vi havde en fantastisk hyggelig juleaften hjemme ved mine forældre. 
• Niclas smed sutten, og vi havde nu 2 suttefri drenge. 
• Vi kunne stille og roligt gøre klar til nytårsaften, som vi skulle holde her ved os. 

9 år

 I dag er det 9 år siden Bent og jeg stod ved alteret i Vamdrup Kirke og gav hinanden vores ja. 

Det har ikke altid været en dans på roser, men vi har formået at overkomme alle de bump, der indtil nu har været på vores vej, og jeg glæder mig til vi kan fejre kobberbryllup om 3,5 år. 

Stort tillykke med dagen skat, og tak fordi du holder mig og mine diagnoser ud - ved godt det ikke altid er nemt for dig, men bare det at du er blevet ved mig, det viser du elsker mig. 

Elsker dig til månen og tilbage igen 💕

Året der gik - 2020

2020 har på mange måder været et underligt år. Her kommer mit traditionelle tilbageblik på det forgangne år: 

Januar:

• Silas var til kontrol af hans dræn, og alt så fint ud. Vi benyttede os af lejligheden til at få en tid til at få Niclas' øre tjekket - og noget overraskende var beskeden, at også han havde stærkt undertryk på det ene øre samt væske på begge ører (ligesom Silas), så ugen efter måtte han også have dræn i. 
• Begge drenge trivedes stort i vuggestuen.
• Bent arbejdede en del, så jeg havde rigtig meget tid for mig selv herhjemme. 
• Vi besluttede os for at skille os af med vores store reol i stuen og i stedet få et hvidt vitrineskab samt en ny skænk, og det pyntede virkelig meget i stuen. 

Februar: 

• Bent havde fortsat en masse arbejde, så drengene og jeg fik rigtig hygget os herhjemme. 
• De første spæde forårstegn viste sig i haven, så vi fik selvfølgelig også brugt en del tid ude i haven. 
• Silas var ramt en del af forkølelse, så han var ikke så pokkers meget i vuggestue den måned. 
• De holdt fastelavn ude i vuggestuen og drengene var klædt ud som hhv en ræv og Tigerdyr. 

Marts: 

• Min bror havde fødselsdag, og selvfølgelig skulle han fejres. 
• Danmark blev for alvor ramt af Corona-pandemi, og det medførte at vores statsminister lukkede hele landet (derunder offentlige arbejdspladser - også containerpladserne -, dagsinstitutioner, storcentre og meget andet) ned. Ingen vidste, hvornår det ville åbne op igen, så vi kunne bare gå og vente og vente. 
• Niclas begyndte endelig at gå 100% uden støtte. 
• På månedens sidste dag genåbnede containerpladserne, og Bent gik en tid i møde, hvor han kom til at arbejde rigtig rigtig meget. 
• Jeg hyggede mig rigtig meget med drengene herhjemme. Institutionerne var nemlig fortsat lukkede, da vi ramte sidste dag i marts. 

April: 

• Coronaen herskede stadig i april, men alligevel blev daginstitutionerne åbnet igen d. 17. april. Dog var der lidt strengere retningslinjer, der skulle overholdes. Men drengene var glade, for kunne mærke de havde savnet deres "normale" hverdag (altså så normal, som den nu kunne blive med Corona restriktionerne. 
• Jeg havde fødselsdag, og den skulle selvfølgelig fejres - Corona til trods. 
• Påsken kom, men, ligesom med så meget andet dette forår, det var ikke noget, vi gjorde det vilde ud af. 
• Vi brugte en del timer ude i haven med at hygge os, og Silas og Niclas nød det. 

Maj: 

• Bent arbejdede en del, så drengene og jeg tilbragte en del timer hjemme ved mine forældre og bror. 
• Det var ok godt vejr, så vi tilbragte også en del timer med at hygge os ude i haven.

Juni: 

• Vejret var godt, så drengene og jeg var en del på legepladsen med min mor og min bror. Bent arbejdede, så vi udnyttede chancerne for lidt gratis aftensmad. 
• Vi fik besked om, at Silas var optaget i specialgruppen i børnehaven med opstart d. 1. august. 
• Vi måtte en lørdag morgen gå den tunge gang til dyrelægen med Shang og sende ham over regnbuebroen. 10 år gammel blev han, hvilket er meget for en muskelhund.

Juli: 

• Juli var kun et par dage gammel, da vi måtte afsted til dyrlægen og tage afsked med Bimmer. Det var nok det sværeste, jeg til dato har måtte gøre. Og i dag - knap 6 måneder senere, er jeg stadig ikke kommet over savnet til ham. Jeg mangler ham hver eneste dag, og jeg hører ham og ser ham nærmest dagligt. 
• Niclas havde fødselsdag, og det blev selvfølgelig fejret.
• Sommeren kom og drengene fandt stor morskab i at bade i deres badebassin ude i haven. 
• Jeg blev indlagt på sygehuset med, hvad de formodede var galdesten i de dybe galdegange. Det skulle dog små 3 uger senere vise sig ikke helt at være tilfældet.  
• Silas og Niclas havde sommerferie. 

August: 

• Min far havde fødselsdag, og vi var selvfølgelig hjemme og fejre ham. 
• Den store dag, hvor Silas skulle starte i børnehave kom, og han var så stolt, da vi kom ud i børnehaven om morgenen. Han klarede skiftet så flot, og vi kunne ret hurtigt mærke, at han nu ikke var en af de store, men derimod en af de små, og det gjorde virkelig noget godt for hans udvikling. 
• Silas blev 3 år, og han fik en fødselsdag med masser af fejring. 
• Min mor havde fødselsdag, og drengene og jeg var hjemme og fejre hende - Bent var på arbejde. 

September: 

• Jeg var indlagt igen, og denne gang fandt de ud af, at det ikke var galdesten (har nu altså også fået galdeblæren fjernet i 2018), men derimod en nyresten, der sad og irriterede. Den kom så senere ud naturligt. 
• Vi hyggede os rigtig meget herhjemme. 
• Og nød at sommeren varede længe. 
• Jeg var igennem en neuropsykologisk undersøgelse, hvor jeg endelig fik papir på, hvad den kroniske hjernerystelse har haft af betydning for mig og mit liv. 

Oktober: 

• Bent havde fødselsdag, og han skulle selvfølgelig fejres - som vi andre også var blevet det. 
• Bent, Silas, Niclas og jeg var på en miniferie ved Skærbækcenteret. Det var en virkelig hyggelig tur, og vi nød at have en masse kvalitetstid som familie. Det havde vi virkelig trængt til. 
• Vi fik lavet nogle hjemmelavede julegaver fra drengene til mine forældre og min bror. 
• Jeg havde været så heldig at vinde 2 fotograferinger og en valgfri digital billedfil ved en fotograf i Odense og hos en i Vejle, så der bar vi også af sted og få taget billeder af drengene. 

November: 

• Julen startede herhjemme. Dog tog oppyntningen i år noget længere tid end den plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund havde jeg lidt svært ved at finde julegejsten i år. Den kom dog. 
• Vi holdt Mortens Aften her ved os i år. Og det var rigtig hyggeligt. 
• Niclas prøvede for første gang i sit liv at sove hjemme ved mine forældre. Det var så (selvfølgelig) også hans første overnatning overhovedet. Og det gik super. 
• Mens Niclas var på overnatning, valgte Silas, Bent og jeg at køre en tur til Odense, hvor vi så var i Ikea og så gik vi en tur i Rosengårdscenteret. Inden vi returnerede til det jyske igen, valgte vi at køre en tur ned til min veninde i Faaborg. Det var en rigtig hyggelig dag, og Silas nød virkelig at være helt og aldeles i centrum den dag. Aftenen sluttede af med, at vi tog dynerne ind på sofaen og så en gammel dansk julefilm. Og så var Silas træt. 
• Det blev 1. advent og vi var på kirkegårdene og ønske min mormor en glædelig jul samt min farmor, farfar og faster. Det skal gøres inden det for alvor kan blive december. 
• Traditionen tro, holdt vi julehygge sammen med mine forældre og bror 1. søndag i advent. Det er nu altid hyggeligt.  

December: 

• Det blev jo igen i år december - på trods af alt andet, der var sket i løbet af året, så fik ingen lov til at ændre på netop det faktum. 
• Vi brugte rigtig meget tid på at hygge sammen som familie herhjemme og sammen med mine forældre og min bror. 
• Både Silas og Niclas havde nogle sygedage i løbet af december, så de blev naturligvis også brugt på hygge i stor stil. 
• Vi havde en stort antal gaver, der skulle pakkes ind, så det gik der en del tid med - der er noget om det de siger med, at med børn stiger antallet af gaver drastisk. 
• Jeg kom et skridt nærmere en afklaring med, hvad jeg skal fremadrettet. 
• Juleaften blev tilbragt hjemme ved mine forældre. Det var nu egentlig helt rart, at jeg ikke skulle piske rundt og få ordnet det hele, så vi kunne holde jul. Det var helt rart, at jeg (selvfølgelig hjalp jeg alligevel til) kunne sætte mig til bordet og slappe lidt mere af, end jeg plejer når vi er herhjemme.
• Juledagene blev brugt hjemme og hjemme ved mine forældre. Drengene legede med alt deres nye legetøj, og Bent og jeg kunne så passende rydde lidt op i alt det andet legetøj for at se, om der var noget, der skulle væk. 
• Der udover er vi så småt ved at gøre klar til den nytårsaften, som vi igen i år står for. Det bliver på ingen måder noget vildt - bare hygge med de gamle og min bror. 

Kære farmor

Kære farmor... 

Endnu et år er gået, og det er nu 25 år siden, du tog dit sidste åndedrag. 25 år siden jeg sidst snakkede med dig, og du bad mig passe godt på alle sammen og hjælpe dem til at få det godt. Og farmor, jeg har virkelig gjort mit bedste. 

Den, som engang fandt på det med at "tiden læger alle sår", har tydeligvis aldrig prøvet at miste en person, vedkommende virkelig holdt af. For mit savn til dig er ikke blevet mindre med årene - måske nok snarere tværtimod. 

Jeg besøger ofte kirkegården, og når jeg er alene og der ikke er andre besøgende, så snakker jeg med dig. Jeg savner at kunne sidde og snakke med dig, og jeg ville ønske, jeg kunne dele stort og småt med dig - både de gode ting og de mindre gode ting. 

I dag har Bent og jeg 2 dejlige drenge Silas og Niclas, og jeg ved du ville have elsket dem, og de ville have elsket dig. Da vi pyntede til jul for et par uger siden, sendte jeg dig mange kærlige tanker, mens jeg satte det julepynt frem, som jeg arvede hjemme fra jer. Det er noget af det julepynt, der betyder allermest for mig, og uanset hvordan jeg sorterer i julepynten fra år til år, så er der altså bare visse ting, der SKAL op hvert år. 

Glædelig jul farmor - håber I får en god jul allesammen, hvor end I er. 

Elsker dig og savner dig. 

xx Mette xx

Tilbage på pinden

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par uger, og årsagen er at jeg har trukket stikket og holdt lidt ferie og koncentreret mig om at være mig.

I sidste uge havde Bent og drengene også fri, og vi var så langt om længe igen ved Skiveren Camping. Og jeg siger jer, jeg nød det. Har seriøst savnet ferierne der. Har ikke været der siden 2014, hvor vi kun havde en endagstur derop for at besøge mine forældre. Den seneste rigtige ferie, vi havde deroppe, var vores bryllupsrejse tilbage i 2012. 

Vi havde glædet os helt vildt til at give drengene en god ferie, og selv om de ikke er så gamle endnu, så var vi sikre på, at de nok skulle få en masse dejlige indtryk deroppe - og vi fik ret.  

Min bror og min mor var også med deroppe (min far havde selv valgt, at han ville blive hjemme og passe hunde). Vi havde lejet 'en hytte, og min bror og mor havde hytten ved siden af vores, og især Silas lurede ret hurtigt, at mormor og onkel var lige inde i den anden hytte. De første dage var min kusine, hendes mand og deres datter også deroppe i deres campingvogn, og det var nu egentlig ganske hyggeligt. 

Men nå... vi var rundt og se en masse ting deroppe. Vi var bl.a. inde i Skagen, på Skagen Havn, inde i Hirtshals, ude ved Tversted Søerne, på Grenen og så var Silas og jeg ude og gå i Råbjerg Mile. Ude på Grenen skulle vi naturligvis ud og køre med Sandormen (det er jo ligesom et must, når man har en søn, som er besat af traktorer, rendegravere og lignende maskiner). Silas og  jeg var så også lige ude og dyppe tæerne ude på Grenen, og den lille mand nød det - tror han bliver en rigtig vandhund. 

Vi var naturligvis også på stranden. Min bror var ude og bade stort set hver dag, mens Silas og jeg kun var ude og soppe. Men stod det til Silas, så kunne vi sagtens være gået længere ud i vandet, men det var jo ikke til at vide på forhånd, hvordan han ville reagere på vandet. 

Da vi var i Skagen, var jeg inde i Bolcheriet og købe bolsjer. Og jeg siger jer, hvis I ligesom jeg, godt kan lide bolsjer, så prøv at gå derind og køb bolsjer, hvis I nogensinde kommer derop. De koster en smule mere, end hvis man bare går i Bilka, Føtex eller lignende og køber bolsjer, men de er altså også lige det bedre. Jeg var da også lige nødt til at købe lidt ekstra med hjem, så jeg havde nogen herhjemme også. 

Vi fik selvfølgelig også brugt meget tid på at hygge på pladsen. Silas tilbragte en del tid på legepladsen, hvor onkel legede med ham. Der er  legepladser på Skiveren. Den ene er en til små børn op til 2 år, og den anden er så til børn i alle aldre (denne er naturligvis også større). Silas fik afprøvet begge, men den til de lidt større børn var nu altså sjovest. Det var simpelthen en fornøjelse at se ham tonse rundt derovre og hygge sig - præcis som vi andre gjorde, da vi startede med at komme derop for en del år siden efterhånden. Niclas var også med på legepladsen og gynge og lege i sandkasse - han er endnu for lille til at prøve alt det andet, men derfor kan Silas jo sagtens gøre det. 

Alt i alt en utrolig vellykket ferie, og jeg tror roligt jeg kan sige, at vi kommer igen næste år. 

Niclas fik sit navn

I søndags oprandt dagen for Niclas' barnedåb endelig... 

Weekenden op til blev brugt på at ordne de sidste småting og så få hentet nøgle og dækket borde, så det hele var klar til søndag. 

Nu var det jo kun lige knap 1 år siden Silas blev døbt (i mandags var det 1 år siden), så vi havde (heldigvis) gemt alt pynten fra Silas' barnedåb, så det var ikke alverden, vi skulle ud og have fat i. 

Vi var så heldige, at vi først skulle være i kirken kl. 10 søndag, og gudstjenesten startede kl. 10:30, så vi skulle ikke ALT for tidligt op. Men begge unger kom op og fik noget morgenmad - Silas plejer ikke at gide spise særlig meget om morgenen, så vi var lidt nervøse for, om han nåede at spise noget inden vi skulle i kirken. Men det gjorde han, så han var i godt humør, da vi kom hen i kirken. 

De klarede det begge så utrolig godt i kirken. Niclas sov mere eller mindre fra det hele, og Silas faldt også i søvn ved mormor, så der var ikke noget bøvl med dem. 

Selve festen blev også holdt samme sted som vi holdt Silas'. Vi havde dog valgt at få maden ude fra denne gang, men det var bestemt heller ikke dårligt. Vi fik maden fra Jysk Diner, hvor vi tidligere har fået fra, og heller ikke denne gang skuffede det. Det smagte simpelthen bare så godt, og der var udelukkende rosende ord om maden, så helt dårligt kan det jo næppe have været. 

Det var helt overvældende, så mange gaver lillemanden fik, og der var ikke 2 ens, så det var jo helt perfekt. 

Dagen forløb simpelthen lige efter bogen, og vi var hjemme ved 18:30 tiden, og der havde vi 

ryddet alt op deroppe og fået afleveret nøglen. Og vi kan se tilbage på endnu en barnedåb med en masse gode minder, som vi kan dele med Niclas, når han bliver lidt ældre. 

Året der gik 2018

Så er endnu et år ved at være omme - og hvilket år. Jeg har igen i år lavet et "Året der gik" indlæg, hvor I kort kan læse om mit 2018:

Januar:

• Efter en skøn jule- og nytårsaften startede vi med at slappe af de første dage i januar. 
• En del af måneden gik med at planlægge det sidste af Silas' barnedåb og få styr på de sidste detaljer med kirken. 
• Vi fik holdt en helt perfekt barnedåb sidst i januar. Det var skønt at så mange ville være med til at fejre vores lille guldklumps første store fest. 
• Bent startede i praktik på en af genbrugspladserne i Kolding. 

Februar: 

• Silas var syg det meste af februar måned med feber og slem forkølelse. Vi var endda også omkring børneafdelingen på Kolding Sygehus, men der var heldigvis ikke andet end forkølelse og en mulig luftvejsinfektion, som dog skulle gå væk af sig selv. 
• Silas rundede et halvt år, og dagen skulle selvfølgelig fejres med at han fik gaver både af os og af mine forældre og min bror. 

Marts: 

• Marts startede med at vi fejrede min brors 31 års fødselsdag. Silas havde en hel fest over at pille ved onkels gaver - hvor der er gaver med gavebånd, der er der Silas - og selvfølgelig lod onkel ham hjælpe med at åbne gaverne. 
• Silas blev så nogenlunde rask efter at han havde været syg i mere end 1 måned. Vi andre nåede også at blive syge i mellemtiden, så det var rigtig hyggeligt herhjemme. 
• I slutningen af marts - tirsdag inden påske - fandt vi ud af, at jeg - helt og aldeles uventet - var blevet gravid igen. Fik en tid ved lægen dagen efter, hvor det blev bekræftet. Vi gik hele påsken og "gemte" på den gode nyhed, for vi vidste jo ikke, hvor langt jeg var henne. 
• Det blev påske, og vi havde en god og hyggelig påske. 

April: 

• Jeg fik besked fra sygehuset om, at de i denne graviditet ville følge mig ekstra nøje, fordi graviditeten med Silas ikke havde været helt problemfri (han var jo meget lille grundet et manglende blodkar i navlesnoren). 
• Jeg kom til den første kontrolskanning på sygehuset, og stor var overraskelsen, da vi fik at vide, at jeg faktisk var små 6 uger længere henne end beregnet, og terminsdatoen blev rykket frem til 14. september (i stedet for 22. oktober), hvilket var præcis samme dato, jeg havde termin med Silas sidste år. Vi fik samtidig at vide, at vi ventede endnu en dreng. 
• Vi kunne afsløre den store nyhed om, at Silas skulle være storebror, og reaktionerne var overvejende positive. 
• Jeg havde fødselsdag og kunne fejre en hyggelig dag i familiens skød. 

Maj:

• Sommeren kom for alvor til Danmark i maj måned. Lidt træls, når jeg nu ikke kunne være særlig meget ude i solen.
• Bent, Silas og jeg var med mor i Odense, hvor hun skulle igennem en skanning, da de mistænkte at hun havde en blodprop i lungerne - der viste sig heldigvis ikke at være noget. 
• Vi begyndte så småt projekt "gør klar til ny baby" herhjemme. 
• Det blev mors dag - min første som mor. 

Juni:

• Juni måned gik egentlig uden der skete det vilde. Det var stadig sommer i det lille land. 

Juli:

• Juli startede med, at vi var til 3D skanning, hvilket vi jo også havde været med Silas. Vi fik en masse skønne billeder med hjem, som vi rigtig ville nyde frem til Niclas skulle komme til verden senere på året. 
• D. 13. juli vil være en dag, jeg husker længe fremadrettet. Jeg vågnede om morgenen med mavesmerter. Var om aftenen til kontrol på fødegangen, som mente det var noget muskulært. Jeg blev sendt hjem, men måtte senere hentes i ambulance og køres på fødegangen, hvor de konstaterede at fødslen var i gang - knap 9 uger for tidligt (uge 31+1). 
• Om natten mellem d. 13. og 14. juli kom lille Niclas til verden 42 cm lang og med en vægt på 1665 gram. 
• Fra fødslen og resten af måneden ud, lå Niclas og jeg på Neonatal, hvor vi også lå med Silas. Det var nogle lange dage, men det var nødvendigt for at Niclas kunne komme godt fra land. Han tog da også fint på og klarede sig i det hele taget bare super fint. Alle læger og sygeplejersker var imponerede over ham, og de roste ham alle til skyerne. 

August:

• Vi startede måneden med at være indlagt endnu. Men vi fik at vide, at vi indenfor den første uge af august skulle regne med at komme hjem.
• Niclas var til hørescreening, som han selvfølgelig bestod med bravouor. 
• D. 6. august fik vi endelig beskeden, som vi havde ventet på. Vi måtte komme hjem d. 7. august. 
• Vi kom hjem, og det var simpelthen den skønneste følelse at være hjemme i vante omgivelser. 
• Vi fik overstået en masse  øjenlæge besøg og kontrolvejninger på sygehuset. Niclas tog fortsat godt på, så sygeplejerskerne havde ingen betænkeligheder ved at afslutte os efter små 2 uger hjemme. 
• Silas fyldte 1 år, og det skulle selvfølgelig fejres. 
• Min mor fyldte 60.

September:

• Vi fik i denne måned brev fra kommunen om at der var lavet en anonym underretning om os og at Silas og Niclas mistrivedes og at vi skulle mishandle dem. Vi havde besøg af en fra kommunen, som sammen med vores sundhedsplejerske hurtigt lukkede sagen. Vi fandt ud af, at det var min onkel tidligere samlever (psykisk syg person), som stod bag det, for at prøve at ramme min onkel. 
• Niclas fortsatte med at tage godt på, og sundhedsplejersken var imponeret over, hvor godt han klarede sig. 
• Vi fik atter kontakt til min svigermor. 

Oktober:

• Bent havde fødselsdag, og det skulle selvfølgelig fejres. 
• Vi fik arrangeret alt omkring barnedåb, så nu manglede vi bare at lave indbydelser. 
• Niclas fik sin 3 måneders vaccine og blev dårlig af det, så vi måtte lige en tur omkring vagtlægen, som dog kunne berolige os med, at det var normalt, men at vi alligevel skulle holde et ekstra godt øje med ham. 
• Vi kom stille og roligt i gang med lidt juleforberedelser - fik bl.a. bestilt julekort. 

November:

• Inden vi fik set os om, var det allerede november. 
• Mine forældre havde bryllupsdag.
• Silas og jeg var ude ved en af de piger, som jeg var i terminsgruppe med da jeg ventede Silas. Vi var 3 piger, hvor de 2 af os så havde vores børn med. Det var super hyggeligt, og helt klart noget, jeg gerne ville gentage. 
• Vi fik pyntet til jul i hele hytten - præcis så hyggeligt som det plejer at være. 
• Mortens Aften kom, og den blev fejret med en god generalprøve på juleaften. 

December:

• Vi var på julemesse her i byen og kigge. Det var rigtig hyggeligt. Vi plejer at være af sted hvert år, og i år var selvfølgelig ingen undtagelse. 
• Vi holdt julehygge 1. søndag i advent for mine forældre, min bror, min svigermor og hendes mand. Det gik rigtig godt, og traditionen tro var vi også nede på torvet og se byens juletræ blive tændt. 
• Vi tog en hyggetur til Odense - Bent, Silas, Niclas og jeg - hvor vi bl.a. var en tur i Ikea, og så fik vi besøgt et par veninder, når vi nu alligevel var på Fyn. 
• Jeg blev opereret for galdesten og blev samtidig steriliseret. 
• Vi fik holdt en rigtig hyggelig juleaften og der var MANGE julegaver til ungerne. 
• Juledagene blev brugt på hygge herhjemme. 

Tiden flyver

Ja så er vi allerede gået ind i juli... synes ellers lige det har været april og min fødselsdag, men det er alligevel snart 3 måneder siden. 

Sidder på sygehuset og får lavet glukosebelastning nu, og eftersom jeg skal vente 2 timer (de er heldigvis snart gået), så kunne jeg jo lige udbytte ventetiden med at få blogget. 

Den ene dag tager simpelthen den anden for tiden, så jeg når ikke halvdelen af de ting, jeg egentlig gerne ville nå, men så længe jeg hygger mig med Silas og Bent (når han er hjemme), så går det jo nok. Det er jo trods alt det vigtigste. 

Har nu kun lidt over 2 måneder tilbage af min graviditet - den sidste for mit vedkommende. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig til Niclas er ude ved os. Ikke at jeg som sådan har noget imod at være gravid, men i takt med at Niclas og livmoderen vokser, så trykker det enormt på alt, så mit spiserørsbrok går helt amok og jeg simpelthen kaster op, hver gang jeg har spist eller drukket. Så lige netop på det punkt glæder jeg mig til det er ovre. 

Nu er der jo heller ikke længe til Silas fylder 1 år. Tænk han allerede har beriget vores liv så længe. Jeg synes jo lige, jeg har tilbragt hans første små 2 uger sammen med ham på sygehuset. Men det er alligevel snart 1 år siden. Vi er så småt i gang med at planlægge, hvad der skal ske til hans første fødselsdag - det skal fejres med pomp og pragt. 

Blogchallenge - Året der gik 29

Et billede af noget, jeg har lavet: 

Til jul bandt jeg 2 ens kranse til kirkegårdene - en til min mormors gravsted og en til der, hvor min farmor, farfar og faster ligger. 

Blogchallenge - Året der gik 28

Et selfie billede: 

Dette billede tog Silas og jeg med "mormors" telefon en dag i oktober. 

Blogchallenge - Året der gik 27

Et billede, jeg har taget og synes godt om: 

Billedet her er taget i maj, hvor vi havde en dag med rigtig dejlig solskin. Bent ordnede have den dag, og Bimmer, Shang og jeg hyggede på græsplænen. Jeg fik taget dette pletskud af Bimmer. 

Blogchallenge - Året der gik 26

Et billede fra en højtid: 

Tror billedet siger sig selv... det blev taget juleaften, hvor Silas blev 4 måneder. 

Blogchallenge - Året der gik 25

Et billede som giver mig lyst til sne: 

Vi har jo et grantræ ude i haven, som vi pynter med lys, stjerne og røde kugler hvert år til jul. Sidste år var jo ingen undtagelse, og da det havde sneet, var det lidt for hyggeligt til ikke lige at skynde sig at tage et billede. 

Blogchallenge - Året der gik 23

Et billede af et dyr: 

Vi plejer at lave is til hundene hver sommer, og det gjorde vi selvfølgelig også sidste år. Her står Bimmer (bagerst) og Shang og venter troligt på at Bent får isene ud til dem. 

Blogchallenge - Året der gik 22

D. 22. mangler også i denne challenge, og i 2014 udgaven, blev det besluttet, at vi selv måtte vælge et emne til denne dag. 

Jeg har derfor i år valgt at dagens billede skal være: Et billede der har stor betydning for mig. 

Min mormor døde, som nogle af jer ved, i december 2016, men hendes urne kom først i jorden i januar sidste år - dagen inden mor skulle opereres. Mor fik æren af at sætte hende i jorden, og dette billede, som jeg tog da urnen var sat ned, har stor betydning for mig. Det er ligesom det uigenkaldeligt sidste farvel ❤

Blogchallenge - Året der gik 21

Et billede fra en af mine oplevelser: 

Det var stærkt begrænset, hvad jeg oplevede af ting og sager sidste år. Bækkenløsningen og den kraftige kvalme gjorde, at jeg en stor del af sidste år egentlig bare gik herhjemme og plejede mig selv. Men jeg har alligevel valgt et billede til dagen i dag, som mange nok vil undre sig over.
Jeg har valgt et billede fra, da mor lå på sygehuset sidste år efter hun var blevet opereret. Det var rigtig søde sygeplejersker, der passede hende, og en af dagene derovre, kom en af sygeplejerskerne ind med kage til min mor, min far, min bror og jeg. Normalt var det kun mor, som måtte få, men hun syntes, at vi andre også skulle have, nu hvor vi kørte den lange vej hver dag.  

Blogchallenge - Året der gik 20

Et billede der er taget ude i byen

Billedet er taget i august, da der var Crazy Hours her i Vamdrup. Som altid var der livemusik nede på Torvet. 

Blogchallenge - Året der gik 19

Et billede, som giver mig følelsen af forår

Billedet er taget i april sidste år, da vores japanske kirsebærtræ begyndte at springe ud. 

Blogchallenge - Året der gik 18

Et billede af en, jeg har set en del til sidste år 

Til denne dag viser jeg (igen) et billede af Silas (bare fordi jeg kan). Han var jo uden tvivl én af dem, jeg tilbragte en hulens masse tid med sidste år - ikke mindst de 13 dage, vi tilbragte sammen på Neonatal. Han er helt uden sammenligning mit bedste bekendtskab fra 2017 💙

Blogchallenge - Året der gik 17

Noget, der bringer ferieminderne frem

Det nærmeste, vi kom på ferie sidste år, var de sommerdage, vi tilbragte i haven. Vi var ingen steder overhovedet, så I må nøjes med et havebillede af Bent, som leger med Bimmer og Shang.