Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag

onsdag den 13. april 2022

I dag er det min fødselsdag

 Ja det er altså min fødselsdag i dag... og det er dagen, jeg har set hen mod, med en sort sky hængende over hovedet. 

Det er nemlig min 40 års fødselsdag. Altså hallo, hvor i alverden er de sidste 10 år forsvundet hen??? Jeg har stadig krise over, at jeg er fyldt 30, og det er allerede 10 år siden. Altså hvis de næste 10 år går lige så hurtigt, så bliver jeg jo hurtigt ældgammel. 

Altså misforstå mig, livserfaringsmæssigt vil jeg  bestemt hellere være her, hvor jeg er i dag, fremfor hvor jeg var for 10 år siden. Men alligevel. 

Det er lidt sjovt, som tingene ændrer sig. Da jeg var barn, syntes jeg jo at dem, som var 30 var tudsegamle. Men i dag synes jeg jo trods alt ikke, at folk på 30 er noget nær oldsager. Til gengæld synes jeg, at de 18-20 årige ser ENORMT unge ud. 

Men altså, jeg skal tilbringe dagen herhjemme med familien. Får gæster til eftermiddagskaffe og spisning, men derudover kommer der ikke den vilde fejring i dag. Planen er at holde noget fødselsdag senere på året, når vi forhåbentligt har fået far lidt mere på højkant. Der er ikke lagt planer endnu, men vi ser på det efterhånden. Vi har heldigvis et beboerhus her, hvor vi bor, som vi kan leje, så vi er ikke så afhængige af en bestemt dato.

Og så skal I da ikke snydes for nogle billeder af mig, fra da jeg var lille. På det sidste af billederne sidder jeg sammen med min højtelskede farmor. 
  


tirsdag den 24. august 2021

Tillykke til min ældste guldklump


 I dag er det så dagen, hvor Silas fylder 4. 

Stort tillykke med fødselsdagen skat. Tænk jeg allerede har været din mor i 4 år. Det har været de bedste 4 år i mit liv, og jeg er hver eneste dag taknemmelig for, at du og Niclas valgte mig som jeres mor.

Du har allerede været igennem meget på de første år i dit liv, men du klarer enhver udfordring, og du udvikler dig til at være din helt egen - på godt og ondt. 

Men vi elsker dig helt til månen og tilbage igen. Du er solstrålen på en ellers grå og trist hverdag, og vi håber du får en god dag i dag - både i børnehaven og senere sammen med os, mormor, morfar og onkel. 

Igen stort tillykke til verdens dejligste Silas. 





onsdag den 14. juli 2021

Tillykke til verdens dejligste Niclas

I dag fylder vores lille fighter - vores solstråle - Niclas 3 år. 

Og sikke 3 år. Havde aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg skulle være mor til et præmatur barn, og alligevel har jeg formået at klare det til UG. Gu har det været skræmmende, men jeg har lært så meget - også om mig selv og mine grænser. Og selv om der ikke kommer flere børn herhjemme, så føler jeg mig alligevel godt rustet til at hjælpe andre i lignende situationer. 

Men altså tilbage til Niclas. 

Stort tillykke med dagen skat. Vi håber du har haft den bedste dag - både herhjemme og i børnehaven. Vi har i hvert fald gjort vores til det. Vi elsker dig alle 3, og vi er glade for, at du valgte os som din familie - trods din stædighed og dit (til tider) heftige temperament, så elsker vi dig. 



lørdag den 29. august 2020

Tillykke min skat

Ved ikke lige, hvorfor dette indlæg ikke blev udgivet i mandags, som ellers planlagt, men så kommer det bare her i stedet. 


I dag er det allerede 3 år siden mit liv blev ændret fuldstændigt. Det var dagen, hvor verdens dejligste Silas - for første gang -  gjorde mig til MOR for resten af livet. 

Kære Silas, 

vi ønsker dig rigtig hjerteligt tillykke med de 3 år. 

Da jeg fandt ud af, jeg ventede dig, knyttede jeg mig til dig med det samme, og jeg nød det bånd, vi havde til hinanden, mens du lå inde i min mave. 

Du fik en lidt hektisk start på livet, men allerede fra dag 1 var du familiens charmetrold. Vi lærte alle atter om ubetinget kærlighed, og den glæde, du bragte ind i vores liv - på et ellers træls tidspunkt - kan aldrig erstattes af noget andet. 

Nu er du jo børnehavebarn, og det har du klaret til UG. Som med så meget andet, har du gjort vores bekymringer til skamme, og vi er stolte over, at du valgte netop os til din familie. 

Vi håber du får en rigtig god dag med dine venner i børnehaven, og så skal vi fejre dig senere. 

Knus fra Niclas, far og mor


onsdag den 9. oktober 2019

Tillykke skat

I dag fylder min bedre halvdel 44 år... tænk, da jeg lærte ham at kende, var han lige fyldt 32, så det er efterhånden næsten 12 år, vi har kendt hinanden.

Det er jo slet ikke til at forstå, hvor tiden bliver af. Men i hvert fald, stort tillykke til min mand og faren til mine guldklumper ❤

torsdag den 29. august 2019

En weekend i fødselsdagens tegn

I lørdags fyldte vores dejlige basse Silas jo 2 år, så der skulle selvfølgelig holdes fødselsdag i weekenden.
Fredag stod den på fejring i vuggestuen, hvor jeg havde lavet kage til dem. Vi er så heldige, at der ikke er nogen politik, som forbyder de små at have kage med til stuen, når der er fødselsdag. Der var endda så meget dej, da jeg havde lavet den ene kage, at jeg lavede en mere, så der også var til Niclas' stue (kan ikke huske, om jeg har nævnt det, men de går på hver sin stue), og det blev jeg bestemt ikke upopulær af.

Bent og jeg var henne i vuggestuen en lille time, inden vi smuttede igen, så Silas og Niclas kunne hygge sig. Vi kom dog tilbage senere, da Niclas skulle have fysioterapeut i vuggestuen i fredags.

Lørdag var det så bassens fødselsdag. Niclas vågnede tidligt om morgenen, så ham og jeg gik ned til bageren efter rundstykker, så vi kunne hygge, når Silas og Bent også var stået op. Da Niclas og jeg kom hjem, var Silas vågen, og han var i virkelig godt humør.  Han fik så lov til at åbne nogle af gaverne mens han hyggede inde i vores seng (der var MANGE gaver, skal det lige siges).  Han fik så bl.a. en legetøjsrendegraver - som jeg har nævnt tidligere, så er den dreng STOR fan af traktorer, rendegravere osv, så det er der efterhånden meget af herhjemme.

Mens Silas og Bent legede med rendegraver, fik jeg dækket bord, så vi kunne få noget at spise, og Silas kunne åbne flere gaver. Niclas var faldet i søvn (efter at have været vågen siden 5:05, så han fik først rundstykke, da han stod op.  Men Silas hyggede sig helt vildt.

Min bror kom herud ved middagstid og hyggede med os indtil mine forældre kom herud hen mod eftermiddag. Og så fik vi kaffe, boller og lagkager og Silas fik endnu flere gaver - og ja, endnu mere legetøj. Vi havde en rigtig hyggelig dag, og der var en, som var pænt træt om aftenen, da gæsterne var kørt - ja eller det vil sige, der var 2 trætte børn.

Søndag havde vi så inviteret mine 2 veninder, som også stod faddere til begge drenge, sammen med deres mænd og børn til fælles fødselsdag for begge drenge, for eftersom Niclas jo havde fødselsdag i sommerferien, valgte vi at rykke hans fødselsdag lidt, og så fik vi rundet fødselsdagsweekenden af på en god måde. 

Da drengene kom i seng søndag aften, var de godt trætte. Men de havde haft en rigtig god weekend og de var godt mættede af indtryk - og af at lege med alle de ting, de havde fået i gaver. Nu kan moren så bare læne sig tilbage, og slappe lidt af inden Bent har fødselsdag som den næste. 


torsdag den 22. august 2019

Nu er det 3. gang...

... jeg starter op på et nyt indlæg indenfor den seneste uge. De andre er aldrig blevet skrevet og udgivet, så ja, bloggen har igen stået lidt stille. 

Har simpelthen ingen energi haft den senere tid. Er konstant træt, og alligevel sover jeg måske 1,5-2 timer sammenlagt om natten - og det er begyndt at kunne mærkes vil jeg gerne pointere. Har de slemmeste "bivirkninger", hvilket selvfølgelig heller ikke lige just gør det hele nemmere. 

Min blodtryk er stadig heller ikke under kontrol. Jeg er igen blevet ændret i medicin og skal til kontrol om små 14 dage, så må vi se, hvordan det så ser ud nu. Vil ærlig talt snart gerne have, det s**** blodtryk til at stabilisere sig, så jeg slipper for alle de ændringer i medicinen, men ja nu må vi se, hvordan det går. 

Denne her weekend vi kommer til, kommer til at stå i fødselsdagens tegn. I morgen skal Silas holde fødselsdag i vuggestuen. Lørdag fylder Silas 2, og der skal der holdes fødselsdag for mormor, morfar og onkel. Og endelig skal vi på søndag, holde fælles fødselsdag for begge drenge for 2 veninder og deres familier (det er de samme veninder, som har stået fadder til begge drenge, så de skal selvfølgelig til fødselsdag). Så mor her får rigeligt at se til, men det er jo bare så hyggeligt. 

Ellers sker der ikke så meget, der er værd at fortælle om - ikke at mit liv er kedeligt, men altså det handler jo meget om børnene ☺

Håber I alle er klar til, at sommer vender tilbage for en periode... 

søndag den 21. juli 2019

En anelse bagud

Ja, jeg er lidt bagud med at opdatere bloggen - I know -, men der er sket så meget denne uge, så jeg har ikke rigtig haft tiden til at sætte mig ved computeren, og når ungerne har sovet om aftenen, så har moren også været træt og så har jeg prioriteret at slappe af fremfor at sætte mig og blogge. 

Men for at starte fra en ende af, så fyldte vores lille solstråle jo 1 år i søndags, og han skulle selvøflgelig fejres. Kan ikke helt forstå, hvor det seneste år er blevet af - tiden er jo fløjet af sted. Kan stadig huske det øjeblik, hvor fødselslægen kigger på mig og siger" du er 10 cm åben. Vandet er heldigvis ikke gået endnu, men du skal have kejsersnit NU. Som i at jeg ringer og beder dem gøre en operationsstue klar og så bliver du hentet om et par minutter af en portør, og så skal vi ned og fejre din søns fødselsdag". Når jeg sidder og tænker tilbage på det, så kan jeg slet ikke forstå, hvordan jeg kunne komme gennem det alene, men det gjorde jeg. Og nu er Niclas allerede 1 år, og han er uden tvivl vores allesammens solstråle. Han er så glad og smilende. 

Men nå, tilbage til hans fødselsdag. Han skulle jo selvfølgelig fejres, ligesom Silas og blev det, da han blev 1 år, så jeg havde lavet lagkage til ham - det hører sig ligesom med til at fylde 1 år. Nu er det jo ikke så stor aldersforskel på Silas og Niclas, så jeg havde selvfølgelig også lavet en mini-lagkage til Silas, så han også fik en lagkage, når nu lillebror også sad med en. OG ja, det resulterede jo selvsagt i, at der var lagkage OVERALT!!! Men så længe de 2 banditter hyggede sig, så var rengøringen et mindre issue. Da vi nåede aften, havde vi 2 meget trætte børn, men de havde begge hygget sig, og det er jo hovedsagen. 

Mandag skulle Niclas så til lægen til 1 års undersøgelse, og der var intet at komme efter. Han er kommet så fint med på trods af den meget lave fødselsvægt, og han ligger faktisk fint på gennemsnit i dag, så det er jo helt perfekt. 

Tirsdag aften, da jeg hentede Bent fra arbejde, så han lidt dårlig ud, og han havde da også haft det lidt dårligt i løbet af dagen med svimmelhed og kvalme, men han mente, der var pga varmen. Vi skulle så lige ud og aflevere trailer hos min onkel, så den kunne blive lavet, og da vi så kom hjem begyndte Bent at kaste op, og han var meget træt. Han fik dog så også fortalt mig, at han havde overhørt sin kollega snakke med en borger om, at udsugning i kemi ikke virkede, og at den ikke havde virket i over en måned. Eftersom Bent havde gået og ordnet kemi en del gange de foregående uger, kunne jeg godt fornemme, at han muligvis var ramt af noget forgiftning af en eller anden slags. Han var så omkring lægen dagen efter, hvor han havde meldt sig syg. Lægen mente også, der var tale om forgiftning, men det tydede heldigvis ikke på. at han havde taget skade af det. Men han skulle lige tage den lidt med ro de efterfølgende dage. Han havde så heldigvis fri torsdag, og fredag var han så af sted på arbejde igen.

Weekenden er også snart gået. Bent har arbejdet hele weekenden, og når han så har fri i dag, har han fri til kl. 10 i morgen. I næste uge har han fri torsdag og så skal han arbejde igen fredag og så er det hans tur til at holde ferie. På et eller andet tidspunkt i vores ferie (vil ikke sige, hvornår), skal vi også til Skiveren, og jeg glæder mig. Det skal nok blive super hyggeligt. 

Nå men jeg må hellere komme lidt videre med oprydningen. Begge unger sover, så det er med at udnytte tiden bedst muligt. 

Håber I alle har en god weekend.  


lørdag den 13. juli 2019

Fødselsdag i vuggestuen

I går holdt vi 1 års fødselsdag for Niclas i vuggestuen, og det var faktisk rigtig hyggeligt. De er ikke så mange børn i vuggestuen de her uge, hvor der er ferie, så begge stuer var lagt sammen plus der var få børn fra en af de små omkringliggende byer,  så det var en lille hyggelig flok, som fejrede yngste arvingen. 

Vi havde bagt kage, som vi havde med derhen - og det var et hit ved de små. Kagen var farvet blå og så var der kakaoglasur på - hvilket var et endnu større hit. 

Han fik også en lille gave, så han har et minde om dagen. 

I morgen er det så den store dag, hvor han fylder 1 år. Det er slet ikke til at forstå, at han allerede er så stor. I mine øjne er han jo stadig den lille mand, som var alt for lille og skrøbelig for knap 1 år siden. 


fredag den 19. april 2019

Opdatering på tilværelsen

Der er liv her på matriklen endnu, selv om jeg ikke har fået blogget særlig meget den senere tid... Men ja, der har været så meget at se til, og om aftenen når ungerne er faldet i søvn, så er jeg også mere end én gang faldet i søvn på sofaen. 



D. 6. april var vi til guldbryllup. Det var en rigtig god dag, og der er altså noget magisk over at et ægtepar har holdt sammen i tykt og tyndt så mange år. Dagen startede med, at vi alle var inviteret i kirke, hvor guldbrudeparret atter bekræftede at ville leve sammen resten af livet. Bagefter var vi alle på Agerskov Kro og spise, og nøj jeg siger jer, det var noget godt mad, vi fik. Silas havde det ikke særlig godt den dag og sad egentlig bare ved onkel Allan og hang nærmest fra start til slut. Den lille mand havde feber og var virkelig hårdt ramt. 

Vi kørte så til vagtlægen om aftenen, da vi kom hjem, og vi fik at vide, at det "bare" var en virus, som skulle gå i sig selv af sig selv. Og jeg skal altså lige hilse og sige, at det er noget så hårdt at se ham have det dårligt og hoste så meget, at han kaster op over det. Nu er han jo ikke ligefrem den tykkeste i forvejen, så han har jo slet ikke godt af at kaste så meget op. 

I lørdags stod den så endnu en gang på fest. Det var også min fødselsdag, men vi var inviteret til kobberbryllup ved min kusine og hendes mand, og det havde vi så valgt at sige ja til, for fødselsdagen kunne jo sagtens rykkes til dagen efter, og det var jo også bare en almindelig fødselsdag og ikke en rund en af slagsen, og der skulle ikke ske andet end at min bror og mine forældre kom ud til os og spiste. 

Men vi havde så besluttet os for, at vi havde inviteret dem herud til morgenmad lørdag morgen, så kunne vi sidde og hygge lidt inden vi skulle køre til Brande til fest. Bent og ungerne var gået sammen med min bror og mine forældre om at købe gave til mig, og de havde købt en kamera, jeg ønskede mig. Jeg har jo et spejlreflekskamera, men det er lidt stort at slæbe med, hvis vi skal nogen steder, så jeg havde ønsket mig et ganske almindeligt kamera, der ikke fylder så meget. For ja, med børn er det altså praktisk at have et kamera med, når man skal noget (og jeg er ikke den, der altid har min mobil på mig, når vi går ud af døren). 

Nå men, vi skulle være i Brande kl. 13, så vi kørte fra Vamdrup ved 11:30 tiden, for så skulle vi i hvert fald ikke skynde os derop. Vi var da absolut heller ikke hverken de første eller de sidste, som ankom. Inden vi skulle spise, rejste min kusines mand sig op og sagde tillykke med fødselsdagen til mig, og så skulle de alle sammen rejse sig og skåle med mig (mig, som hader at være i centrum), og jeg fik så den flotteste buket blomster af dem. Det var en rigtig hyggelig dag, og jeg fortryder ikke, at vi tog med. 
Søndag holdt jeg så fødselsdag for mine forældre og min bror. Det var ikke noget vildt, men vi hyggede og grillede (fødselsdagsbarnet bestemmer maden herhjemme). 

Påsken er indtil videre brugt herhjemme, hvor vi har hygget i haven. Silas elsker at være ude, og de har jo efterhånden også SÅ meget legetøj til udendørs brug, så det er jo med at få det brugt. I går var vi også lige en tur i Billigblomst og købe blomster til at plante i krukkerne ude på terrassen, så nu er haven næsten sommerklar. Og nå ja, Silas er blevet klippet, så nu er frisuren lidt mere sommeragtig ☺

mandag den 10. december 2018

4. december




Dagens billede er af Silas og mig. Det er taget på hans 1 års fødselsdag i august. 

Elsker simpelthen den dreng. Både han og Niclas har givet mit liv SÅ meget mere indhold, og jeg priser mig lykkelig hver eneste dag, for at jeg har fået lov til at få 2 så dejlige drenge. 

mandag den 3. september 2018

Alt det fødselsdagshalløj

Sidste fredag fyldte Silas jo 1 år, og han skulle selvfølgelig fejres. På selve fødselsdagen havde vi besøg af mormor, morfar og onkel, som selvfølgelig kom og fik lagkage og boller, og ja Silas fik også sin egen lagkage, som han kunne guffe løs af - selv om det nærmere blev til at lege med, men han hyggede sig, og det er sgu hovedsagen. Han fik nogle gode gaver - bl.a. en kasse Duplo fra Niclas, og dem skulle han jo lege med.

Lørdag eftermiddag holdt vi så fødselsdag for 2 af mine veninder og deres familier. De samme veninder stod fadder til Silas og skal også gøre det til Niclas, så de er en vigtig del af vores "familie". Også her fik Silas nogle rigtig gode gaver, og da dagen var ved at nå sin ende var han pænt træt, men han ville ikke sove. Min bror og min mor kom så lige forbi og hjalp med at spise noget af det sidste lagkage, så min bror fik Silas til at falde i søvn - og knægten var træt, for han sov lige til søndag morgen ved 9 tiden. 

I tordags var det så min mors tur til at fylde år. Hun fyldte 60, så vi skulle selvfølgelig hjem og fejre hende. Hun havde lavet både boller og lagkage - til Silas' store glæde (han elsker mormors mad og hjemmebag), og så skulle vi jo også spise derhjemme. Om aftenen kom flere af min mors søskende, så hun havde en rigtig god dag, og hun blev fejret som hun gerne ville. 


Nu har vi heldigvis en måned uden fejringer af nogen art. Så der skal slappes af her i september - hvilket jeg også trænger til kan jeg mærke. 

Synes da ikke lige I skal snydes for et billede af Silas, som spiser lagkage. Ingen tvivl om at det var et hit. 

fredag den 24. august 2018

1 års fødselsdag

Så blev det dagen, hvor vi kan fejre vores store søns 1 års fødselsdag. 

Tænk det allerede er 1 år siden "min store dreng" kom til verden ved akut kejsersnit. 

Stort tillykke med dagen til verdens dejligste Silas, den største charmetrold jeg endnu har mødt. 

Lige nu ligger fødselsdagsbarnet og sover - det er jo hårdt at stå tidligt op og hygge med morgenmad (rundstykker med Nutella - så pædagogisk er jeg nemlig) og pakke gaver op.

Med hensyn til billedet, så ja vores børn må gerne lege udenfor og blive så beskidte, at man ikke kan se dem for bare skidt - vandet er da opfundet :) 

lørdag den 14. april 2018

Et år ældre

I går var det min fødselsdag. Jeg fyldte 36 år, og for første gang siden jeg rundede 30, havde jeg det godt med at blive et år ældre. 

Jeg havde en rigtig hyggelig dag. Bent havde været ved bageren efter rundstykker i går morges, så vi sad alle 3 og hyggede os med morgenmad inden Silas og jeg kørte Bent på arbejde. Da vi havde sat Bent af, skulle vi lige hjem og hente en pande ved mine forældre, så vi hyggede os lige en times tid hjemme ved dem, inden turen gik hjem og lave mad. 

Min fætter kiggede så lige forbi i går eftermiddags, fordi han skulle have fat i min bror, og så vidste han jo at mine forældre og min bror kom herud i går eftermiddags, så han ville lige komme forbi. 

Mine forældre og bror tog så Bent med hjem, så da de kom til Vamdrup kunne jeg lige slappe lidt af, fordi der var der jo nogen til lige at kigge efter Silas mens jeg bl.a. lige kom i bad - nogle ting er altså bare ikke lige til at klare, mens der er en lille bandit, der ikke vil hverken sove eller ligge og lege på sit tæppe. 

Silas valgte så lige at give sin mor en god gave i går, da hans første 2 tænder endelig brød frem i går. Vi har i længe gået og ventet på, at det skulle ske, og i går skete det så endelig. 

Vi havde en rigtig hyggelig dag og aften, og da Silas sov omkring ved 22 tiden måtte mor her også kaste håndklædet i ringen og kravle i seng - ja ja, trætheden kan altså pludselig komme snigende. Men jeg havde hygget mig, så pyt med at sengetiden kom lidt tidligt ☺

søndag den 8. april 2018

Forår i luften

Endelig er foråret kommet til DK, eller det har det jo været et par dage nu, men det gør det jo ikke mindre skønt. 

Vi har haft nogle rigtig hyggelige dage herhjemme de sidste par dage.. Vi har grillet og haft Silas med ude i haven og hygge lidt. Altså selvfølgelig har vi ikke haft ham med ude for lang tid ad gangen, han har stadig en smule forkølelse, som vi gerne skulle have ham af med, så han skal ikke blive mere syg. Men han nyder at være udenfor, så vi prøver at klæde ham godt på og tage ham med lidt ud og kigge ☺

Jeg har jo altså fødselsdag i næste uge - ak ja, allerede et år ældre - og for første gang i mange år, føler jeg rent faktisk, der er noget ved at blive et år ældre. Jeg føler, jeg har oplevet SÅ meget siden min sidste fødselsdag, så i år gør det mig ikke noget at have fødselsdag, heller ikke selv om jeg bliver 36 år. 

Sidder inde i stuen og nyder foråret, mens Silas ligger inde i soveværelset og sover. Han faldt i søvn på sofaen, så vi lagde ham ind i soveværelset, fremfor at lægge ud i barnevognen og risikere at han vågner. Han har været mega træt de sidste par dage, men han har ikke ville sove særlig meget, så det er med at udnytte, når han endelig tager sig en lur. Jeg elsker livet som mor, men det kan være hårdt indimellem, når han konsekvent står op omkring 6:30 om morgenen og så dagen igennem max sover 2 timer sammenlagt. 

Håber I nyder at foråret endelig er kommet til Danmark, og at det ser ud til, det er kommet for at blive ☺

onsdag den 24. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 24

Et billede fra min fødselsdag: 
Jeg fik ikke taget mere end 2 billeder til min fødselsdag, så det bliver dette fra morgenbordet, jeg har valgt at vise. Billedet blev taget inden morgenmaden kom på bordet. 

mandag den 9. oktober 2017

Tillykke skat

Så er det atter d. 9.oktober, og i dag har min bedre halvdel fødselsdag... 

Tillykke med fødselsdagen skat... håber du får en rigtig god dag ❤ 



torsdag den 3. august 2017

En ret så aktiv uge

Denne uge har været mere end travl for Bent og jeg.. mandag skulle vi lige hurtigt hjem til mine forældre, og det var egentlig meningen, at det skulle være et hurtigt besøg, men det endte  med at vi spiste derhjemme.

Da vi kom derhjem havde min far og bror været ude og hente et læs granitskærver, som min bror var ved at lægge rundt ved nogle bede ved deres terrasse. Bent hjalp ham så, og mens vi sad og fik kaffe, spurgte min bror så, om ikke vi gad køre med ud og hente endnu et læs skærver, for så kunne vi lige lufte hunde samtidig, og så kunne vi alle spise sammen om aftenen. Men jeg kan også godt sige, vi var trætte, da vi satte os i sofaerne herhjemme mandag aften. Vi havde dog også sagt til min bror, at hvis han skulle have hjælp tirsdag, så skulle han endelig bare ringe, for vi havde ingen planer, så vi kunne godt komme hjem og hjælpe, hvis det blev aktuelt.

Tirsdag morgen ringede min far så, for ham og min bror skulle ud og hente flere skærver, så hvis Bent gad hjælpe med at få dem lagt, så ville de komme her forbi og hente os først, og det ville vi da godt - det havde vi ligesom også sagt allerede mandag. Men altså de kom så forbi og hentede os. I løbet af eftermiddagen kørte min bror og Bent så hjem og luftede hunde og så kom de til Kolding igen, og vi spiste så sammen om aftenen igen inden de kørte os hjem.

I går havde min far fødselsdag, og vi skulle jo til scanning på sygehuset igen, så vi havde allerede på forhånd aftalt, at vi skulle komme hjem til mine forældre, når vi havde været på sygehuset. Min far ringede så allerede i går morges og sagde, at han kom ned og hentede os på banegården, for så kunne vi hente min mor på arbejde og så selv tage bilen over på sygehuset. Da vi kom tilbage fra sygehuset, kørte min mor og mig i storcenteret for at hente smørrebrød til frokost. Vi sad så alle og hyggede os mens vi spiste, og min bror og Bent aftalte så at hente et enkelt læs træflis til mine forældres have. De lokkede så mig til at køre, for så  mente de at jeg lavede lidt fornuftigt, når jeg nu ikke kan holde til ret meget andet. Så vi kørte så af sted efter flis, luftede hunde på vejen og så gik turen hjem til mine forældre igen for at få kaffe og lagkage. Vi fik så tarteletter inden de kørte os hjem, og så stod resten af aftenen ellers på afslapning - og det var satme velfortjent.

Denne her uge har jeg haft ekstremt meget væske i kroppen, det er så slemt, at mine fingre spænder helt vildt. Og jeg ved jo godt, at det er en helt normal graviditetsgene, men ja, derfor må jeg stadig synes det er træls (på godt jysk). Men der er max 8 uger til Silas er ude ved os, så det er jo til at holde ud - trods alt.

søndag den 16. april 2017

En hyggelig påske

Ja, nu er påsken jo snart ved at være slut, og det har været en hyggelig én af slagsen... i torsdags var det min fødselsdag, og dagen startede med at Bent og jeg fik morgenmad mens jeg åbnede gaver.

Fik  en bluse og 2 bøger af Bent og hundene. Bøgerne havde jeg ønsket mig og blusen var jeg helt vild med, ja min mand er dygtig til at købe tøj til mig ☺

Vi havde inviteret mine forældre og min svigermor samt hendes mand herud til eftermiddagskaffe og aftensmad, så onsdagen var blevet brugt på at bage og forberede så meget som muligt af maden, så vi ikke havde så meget at spekulere på torsdag.

Men nå, gæsterne var inviteret til kl. 14:30, og min svigermor og hendes mand var de første, som ankom. Mine forældre kom kort efter, og så kunne jeg åbne gaver mens kaffen blev færdig.

Jeg fik en blender af svigermor og hendes mand (vores gamle blender stod af sidste efterår, og sådan en er jo god at have når lille Silas kommer til verden). Af mine forældre og bror fik jeg et tørrestativ (vi havde i forvejen kun et paraplytørrestativ stående ude i haven, og havde derfor ønsket mig et til at have indenfor), penge og en box me 10 Dirch Passer film, så det var jo rigtig gode gaver.

Dagen forløb helt perfekt, og først ved 20 tiden om aftenen var vi alene igen, og der var vi begge godt trætte. Men jeg havde haft en rigtig god dag, og det er jo hovedsagen.

Fredag havde vi inviteret mine forældre herud til rester, fordi de alligevel skulle komme ud med bilen, da jeg skulle køre min mor til Odense til kemobehandling i går, og vi skulle afsted fra Kolding ved 6 tiden, så min far mente, jeg lige så godt kunne få bilen, så jeg slap for at skulle med toget så tidligt om morgenen.

Men fredag eftermiddag, da mine forældre kom herud kørte min mor og jeg på kirkegården med en blomst til min mormor. Hun kunne være fyldt 83 år i fredags, så selvfølgelig skulle hun da have en blomst, nu hvor vi jo ikke kunne køre forbi hende til en kop kaffe. Vi kørte så lige forbi, hvor hun boede og det giver et stik i hjertet hver gang,  jeg kører forbi og alle hendes ting ikke længere er der, og man ikke kan se hende sidde i stuen i hendes kørestol. Nogle ting skal man altså vænne sig til, selv om det svært.

Om aftenen, da vi kørte til Kolding med mine forældre, var vi lige omkring kirkegården, hvor min farmor, farfar og faster ligger. Min farmor ville have haft fødselsdag senere på måneden, så vi kunne lige så godt lige få ordnet det med det samme.

I går morges ringede vækkeuret så kl. 5, og det var bestemt ikke fordi lysten var særlig stor til at stå op, men jeg havde aftalt, at jeg skulle en tur til Faaborg og besøge GiZmo, når jeg havde fået mor installeret på OUH.

Det var super dejligt at se GiZmo igen. Så hende sidst i oktober, hvor jeg havde en hyggedag med hende og Jeanette i Odense, men inden havde jeg ikke set hende i mere end 3 år, så det var jo perfekt at vi lige kunne ses inden junior kommer til verden senere på året. Vi hyggede os rigtig meget, og fik sladret om alverdens ting (som kvinder jo altså gør). Vi har altid så meget at snakke om, når vi endelig ses. Hun er uden tvivl én af de veninder, der betyder allermest for mig, også derfor det er så trist, at vi ikke ses mere end vi gør.

Kl. 16 var jeg så retur på OUH, hvor mor næsten lige havde fået den sidste pose kemo sat på, så der gik en lille time inden vi kunne komme derfra igen, så ved 18:15 tiden landede vi i Kolding igen, og der kunne jeg godt mærke, at jeg var MEGET træt, men jeg skulle jo altså lige til Vamdrup igen inden jeg for alvor kunne slappe af, så min far kørte mig hjem. Bent og jeg havde aftalt, at vi ville hente en pizza til aftensmad, for jeg orkede ikke at lave noget, og vi vidste jo ikke, hvornår jeg præcis ville være hjemme, så jeg syntes ikke Bent skulle stå og vente med maden. Faldt så i søvn på sofaen i går aftes, og kl. 2:30 i nat måtte jeg så hellere luske ind i min egen seng, hvor jeg da også hurtigt faldt i søvn - det er der jo heller ikke noget galt i, når jeg havde været oppe kl. 5 om morgenen.

Men jeg havde en rigtig god dag i går, og ville ikke have undværet den for noget, så blæse være med at vækkeuret ringede tidligt, og jeg havde en del køreren i går.

I dag sov vi længe, og der var ingen planer i kalenderen, så vi har bare slappet af, og det samme bliver tilfældet i morgen.

Håber I alle har haft en rigtig god påske 🐰






mandag den 10. oktober 2016

En weekend i fødselsdagens tegn

Bent havde jo fødselsdag i går, så vi havde inviteret gæster til spisning i lørdags... det var super hyggeligt.. der var nogle, der ikke kunne komme, men os, der var her, vi hyggede os :)

Vi havde lavet det traditionelle kolde-lune bord med frikadeller, kartoffelsalat, sild, varm leverpostej, tunmousse og hjemmelavet hønsesalat... og det var som sædvanlig var det et stort hit...

Til kaffe var der chokolade, chokoladelagkage og hjemmelavede æbleskiver..

Det var super hyggeligt, og klokken var næsten midnat, da vi kunne sætte os i sofaerne og slappe lidt af..

I går morges havde jeg så inviteret mine forældre til morgenmad (uden at Bent vidste noget) og så blev de så og spiste frokost herude... Og resten af dagen brugte vi så på at hygge os herhjemme med hundene... Alt i alt en rigtig hyggelig dag (ja i det hele taget en rigtig hyggelig weekend) :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...